søndag den 15. december 2013

Her har I mig tilbage.....

Det er længe siden jeg har lavet et indlæg her på bloggen, men det er nu ikke fordi jeg har ligget på den lade side. Jeg har lavet en del forskelligt og det har været fantastisk godt.
 Jeg har dog også brugt energi på at komme igang med at træne i det lokale træningscenter og efter jul og nytår er det hele tre gange ugentligt. Det er dejligt at komme igang med at bruge kroppen på en anden måde end ellers. Desuden er det skønt at mærke de skønne indofiner fræse rundt i kroppen. Det er jo til at blive en anelse afhængig af ;-) Hvem skulle have troet det??

 For lidt over 14 dage siden var det min fødselsdag og jeg fik en masse flotte kort. En del af dem var fra kortgruppen på ScrapSisters.dk. Denne gang er der flere af jer, som har lavet nogle kort der er lidt anderledes en "blot" et firkantet kort. Jeg må sige...jeg er meget imponeret!!
 Det første kort er fra AKA/Annette og sikke et skønt kort. Det er så anderledes end ellers og ikke mindst har hun kastet sig ud i en anden farveskala end ellers. Jeg er ked at at mine evner, som fotograf er SÅ elendig, kortet kommer virkelig ikke til sin ret. Det er et af de der easel-kort, som kan stå op og pynte. Fantastisk flot og jeg er så beæret over at se, hvor meget Annette har lagt i dette kort. Det er virkelig noget, som varmer mit hjerte. Tak Annette!!

 Sørme om ikke også Anja har kastet sig ud i et anderledes kort og lavet dette foldede kort, hvor hilsnen står bagpå. Det pynt hun har valgt passer godt i farverne og kortet er ikke større end det kunne bruges til en buket blomster eller en anden lille opmærksomhed.

 Eva/Evil Eve har lavet dette smukke kort til mig og jeg har aldrig set sådan et IRL. Når jeg giver i det lille hvide bånd kommer der et tekststempel frem og inden i kortet har hun så skrevet hilsnen. Er det ikke bare flot? Jeg er ikke klar over, hvad det hedder men sikke et smukt kort. 
 Her har Dorte sørme også gjort sig umage med at sende et specielt kort til mig, Det minder mig om et lille kaffefilter, men det er det nu ikke! Inden i kortets lomme sidder så det kort, hvor der står en lille hilsen på. Det tekststempel hun har brugt er rigtig sødt og sikke en masse dejligt pynt. Kortet er også lidt småt og størrelsen er bare med til at gøre det hele meget smukkere.

 Hanne har lavet dette kort, som bare er SÅ smukt og elegant. Det ligner en kuvert, men er blot foldet som én og indeni har hun skrevet hilsnen. Hun har lukket kortet med to forskellige slags bånd, et silke og et organza og det ser rigtig godt ud.

 Pia har lavet dette vintage kort i vinterfarver. De mange blingbling sten passer så fint til motivet på billedet og det vintertema, som Pia har skabt. 
 Randi/rhh har lavet dette kort med en dansende pige på. Jeg er sikker på det er et portræt af mig...he he he....Hun har en flot blå kjole på, som sammen med det limegrønne faktisk passer til den kjole, jeg har hængende i skabet ;-) Beviset ser du her!
 Rysse/Eva har lavet dette smukke grønne kort, hvor hun har brugt en af mine ynglings embossingfolders "Tied together". Den er bare så elegant og smuk og sammen med den die ovenpå og "buketten" med blomsterne er detlige i øjet!!
 Her har Solveig haft gang i en sværteteknik, som jeg slet ikke kender til. Det ser rigtig godt ud og får mig til at tænke på den teknik, som bruges når man skal lave skyer. Gad vide om det er den samme teknik?? Det ser ihvertfald fantastisk godt ud!! Den lilla bladranke og tag´en er lige i øjet dertil.
Det var alle de kort, som jeg har modtaget fra kortgruppe 1 på ScrapSisters. Jeg har dog også modtaget kort fra andre veninder, som også scrapper. Dem får I at se en anden dag.

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia

8 kommentarer:

  1. Det var da godt nok en stor omgang kort - i mange fine modeller.
    Jeg lod mig inspirere af et kort der var udstillet hos Unik, for jeg havde længe tænkt på, hvad du skulle have. Noget anderledes end sædvanligt var min eneste tanke... Og så endte det med at det blev farveskalaen, der blev anderledes...

    Dejligt at din blogtavshed skyldes at du laver andet...og ikke bare sidder og triller tommelfingre.
    God 3. søndag i advent til dig.

    SvarSlet
  2. Lækre kort allesammen, men det kommer jo ikke bag på mig. Glæder mig til det er min tur om 2 måneder.
    Lyder lækkert med alle de aktiviteter du har gang i.
    God søndag

    SvarSlet
  3. Sikke en masse meget fine, flotte og anderledes kort... lige til at blive glad af...

    SvarSlet
  4. Super smukke kort du har fået.
    Svar på dit spørgsmål på min blog, - der er 3 søde damer der sælger mine kort.

    SvarSlet
  5. Flotte kort Olivia, vores fødelsdagsgruppe
    er en rigtig god ting,
    klem Dorte

    SvarSlet
  6. Dejligt at se at der stadig er liv i dig, jeg har savnet dine blogindlæg!!!!!!!!!!!!!
    Sikken en fantastisk flok kort du har modtaget der er godt nok mange lækre imellem ;O))))))

    SvarSlet
  7. dejligt at se dig tilbage. Sikke skønne kort du fik.

    SvarSlet
  8. Det er flotte kort, du har fået!
    God aften.

    SvarSlet