fredag den 25. april 2014

Hjemmelavede enamel dots.....

Jeg har undgået at bruge enamel dots, som disse HER, da jeg ganske enkelt ikke vil give så mange penge for en prik af plastik. Faktisk har jeg heller ikke rigtig synes det var noget jeg kunne bruge på mine kort. Jeg fik imidlertid nogle små pakker med disse dots, da Jytte sendte mig et fødselsdagskort sidste år. De har ligget længe og jeg har taget dem i brug for kort tid siden og må indrømme at jeg synes de er ret sjove! De er dog stadig alt for dyre og hvad gør man så? Man laver dem da bare selv ;-) 
Jeg var stødt på ideen på Pinterest...hvor ellers???...hi hi ...og hvis du vil se med, så kik HER . Derefter smuttede jeg lige på Ebay og købte 2 poser Pony Plastic Beads, som vist på billedet.
 Jeg købte en pose pastelfarvede og en pose med primærfarvede perler til ialt 35kr incl. fragt.
 Idag har jeg så forsøgt at lave enamel dots. Jeg varmede ovnen op til 200 grader og lagde perlerne med lidt ekstra mellemrum på bagepapir og på en bageplade. Jeg holdt lidt øje med perlerne i ovnen, men jeg vil tro det tog ca. 10 min inden de var helt smeltede og klar til at tage ud. Jeg lod dem ligge på bagepapiret et par minutter og så kunne jeg let tage dem af uden problemer. Efter en tur i ovnen ser de således ud:
De er ca. 1 cm i diameter og det er jo lidt større end dem man kan købe, men det synes jeg faktisk bare gør dem lidt sødere ;-) Der er også lidt forskel på, hvorledes de er smeltet og nogen af dem har små luftbobler i dem, men det tror jeg mere skyldes min ovn, som ikke varmer helt ens i hele ovnen. 
Held og lykke med at lave jeres egne enamel dots ;-)
Kærlig hilsen Olivia 
P.S 
Husk endelig at åbne flere vinduer og  tænde for emhætten, da det godt kan lugte lidt når perlerne smelter.

6 kommentarer:

  1. Wow hvor er de flotte!
    God weekend.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hold op hvor er de FEDE!!!
    Dem MÅ jeg også have lavet nogle af. Så tusinde tak for tip!
    ---
    Tror iøvrigt mine stempler nu ligger til afhentning på posthuset mandag. Desværre med en lille hilsen fra tolderen - damn! *G*

    God weekend.
    Knus

    SvarSlet
  4. Wauw ... de er FEDE .... virkelig flotte!!

    SvarSlet
  5. Hvor er de fede, håber jeg må se dem med fingerne.

    Kan godt høre det er udelukket at lave dem herhjemme, da vi ikke har en emhætte.

    God weekend
    Knus

    SvarSlet
  6. Pips lavede lige en henvisning til dine dots - jeg må hjem og prøve, børnene har vist nogen, jeg kan "låne"...

    SvarSlet